Handelsbetingelser
1. Generelt
Disse salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle tilbud, ordrer, leverancer og øvrige aftaler mellem BrandBuilder ApS og virksomhedens erhvervskunder, medmindre andet er aftalt skriftligt.
Betingelserne beskriver de vilkår, der gælder for samhandlen, herunder priser, betaling, levering, reklamationer og øvrige handelsvilkår.
Eventuelle indkøbsbetingelser eller andre vilkår fremsendt af kunden er ikke bindende for BrandBuilder ApS, medmindre de udtrykkeligt er accepteret skriftligt.
2. Ordrer
En ordre er først bindende, når den er skriftligt bekræftet af BrandBuilder ApS.
BrandBuilder ApS forbeholder sig ret til at afvise eller annullere en ordre ved prisfejl, lagerfejl, kreditmæssige forhold eller andre væsentlige forhold.
3. Priser
Alle priser er ekskl. moms.
Vi forbeholder os ret til løbende at regulere priser, sortiment og produktspecifikationer. Den pris, der fremgår af ordrebekræftelsen, er gældende for den pågældende ordre.
4. Betaling
Betalingsbetingelser aftales individuelt med den enkelte kunde og fremgår af ordrebekræftelsen eller fakturaen.
Ved forsinket betaling beregnes renter og eventuelle rykker- og inkassoomkostninger i henhold til gældende lovgivning.
BrandBuilder ApS er berettiget til at tilbageholde eller annullere ikke-leverede ordrer, såfremt kunden har forfaldne og ubetalte fakturaer.
5. Levering
Den normale behandlingstid for en ordre er 2–5 hverdage fra det tidspunkt, hvor ordren er modtaget og accepteret. Når ordren er afsendt, modtager kunden en bekræftelse med relevante oplysninger om forsendelsen.
I travle perioder, ved kampagner eller under andre særlige omstændigheder, kan der forekomme længere behandlingstid.
Oplyste leveringstider er vejledende. BrandBuilder ApS kan ikke holdes ansvarlig for forsinkelser som følge af forhold uden for vores kontrol.
Levering sker i henhold til den aftalte Incoterm (Incoterms® 2020), medmindre andet er aftalt skriftligt. Risikoen for varerne overgår til kunden i overensstemmelse med den aftalte Incoterm.
6. Reklamation
Kunden skal kontrollere varerne straks ved modtagelsen. Synlige fejl eller transportskader skal anmeldes skriftligt senest 7 kalenderdage efter modtagelsen.
Skjulte mangler skal reklameres uden unødigt ophold efter, at de er konstateret.
Reklamationen skal sendes til info@brand-builder.eu. For at vi kan behandle reklamationen hurtigst muligt, bedes kunden oplyse:
-
Varenummer på det pågældende produkt.
-
En kort beskrivelse af fejlen eller manglen.
-
Et eller flere tydelige billeder, der dokumenterer reklamationen.
Når vi har modtaget reklamationen, gennemgår vi sagen og vender tilbage hurtigst muligt med information om den videre behandling.
Returnering af varer kan kun ske efter forudgående skriftlig aftale med BrandBuilder ApS.
7. Ejendomsforbehold
Varerne forbliver BrandBuilder ApS ejendom, indtil fuld betaling er modtaget.
8. Produktinformation & immaterielle rettigheder
BrandBuilder ApS forbeholder sig ret til at foretage ændringer i produkternes design, emballage, farver, specifikationer og øvrige produktinformationer. Produktbilleder og informationer på webshoppen er vejledende, medmindre andet er specifikt angivet.
Produktbilleder, produkttekster, logoer, varemærker og andet materiale, som BrandBuilder ApS stiller til rådighed, må alene anvendes i forbindelse med markedsføring og salg af BrandBuilder ApS' produkter. Materialet må ikke ændres, videresælges eller anvendes til andre formål uden BrandBuilder ApS' forudgående skriftlige godkendelse.
9. Ansvarsbegrænsning
BrandBuilder ApS er ikke ansvarlig for indirekte tab, herunder driftstab, avancetab, tabt fortjeneste eller andre følgeskader, medmindre andet følger af ufravigelig lovgivning.
10. Force majeure
BrandBuilder ApS er ikke ansvarlig for manglende eller forsinket opfyldelse af sine forpligtelser som følge af forhold uden for vores rimelige kontrol, herunder naturkatastrofer, krig, strejker, pandemier, myndighedsindgreb, transport-forstyrrelser eller leverandørsvigt.
11. Persondata
Personoplysninger behandles i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning.
12. Lovvalg og værneting
Enhver tvist afgøres efter dansk ret med BrandBuilder ApS' hjemting som værneting, medmindre andet følger af ufravigelig lovgivning.
13. Virksomhedsoplysninger
BrandBuilder, Rolighed Consulting Nordic ApS
Adresse: Sejs Søvej 36, 8600 Silkeborg, Danmark
CVR-nr.: 46607465
Telefon: +45 22410864
E-mail: info@brand-builder.eu
Web: www.brand-builder.eu